Expat og medfølgende partner i en udstationering!

Når hver dag skal opfindes på ny

En præsentation af anvendelsen af det praksisteoretiske perspektiv på begrebet ’identitetstab’

Denne artikel er skrevet i forbindelse med min undersøgelse af, hvordan danske kvinder, som er med som medfølgende hustruer i en udstationering, oplever et identitetstab. Artiklen er skrevet som en meget forkortet formidling af et større kandidatprojekt skrevet på mit kandidatstudie i læring og forandringsprocesser i internationale organisationer.

Mange danske virksomheder har valgt at placere afdelinger eller datterselskaber i udlandet, som en konsekvens af den globalisering, der præger samfundet. Som følge heraf er der behov for at have ansatte placeret i de ’lokale’ enheder rundt om i verden. Det betyder, at det er nødvendigt at udstationere de ansatte i kortere eller længere perioder til forskellige destinationer. Ofte er det ikke kun den ansatte, der skal tage stilling til tilbuddet om en sådan udstationering, idet en beslutning om at rykke familien til udlandet kan få større betydning for de som ’følger med’ og især den medfølgende partner, som skal vinke farvel til en velkendt hverdag eventuelt med udsigt til en ny tilværelse uden job.

frustration

Flere undersøgelser har vist, at det kan være en stor omvæltning for den medfølgende hustru (her omtalt expat) at skulle omstille sig til en ny tilværelse, som både geografisk men også indholdsmæssigt kan være langt fra det, hun er vant til. Mange af de undersøgelser der tidligere er lavet, beskæftiger sig med de psyko-emotionelle aspekter i udstationeringen og forklarer de psykiske reaktioner og følelsen af identitetstab eller kulturshock gennem brugen af diverse kulturtilpasningsteorier præsenteret som fase modeller, hvor man kan se processen i udstationeringen gennem forskellige psykologiske faser. Feltet kan således siges, at være domineret af enten den funktionalistiske eller den socialpsykologiske forståelse, hvor individet er i forgrunden.

Jeg vil i denne artikel præsentere et lille udpluk fra mit projekt som omhandler, hvordan det er muligt at opnå en ny viden omkring kvindernes udfordringer, ved at skifte det funktionalistiske og psykologiske individfokus ud med et praksisteoretisk perspektiv, som i langt højere grad beskæftiger sig med de konkrete mikroprocesser, som kan være med til at skabe eller opretholde de italesatte følelser af identitetstab, som er knyttet til udstationeringen.

Artiklen er et meget lille udpluk af et stort projekt udarbejdet på baggrund af et 3 måneders praksisophold i Singapore, hvor jeg dels fik muligheden for at observere og følge forskellige expatkvinder i forskellige situationer i deres daglige færden, og hvor jeg gennem 8 interviews fik en nuanceret viden omkring deres situation. Den undersøgelse jeg her tager udgangspunkt i, tager sit afsæt i kvindernes oplevelse af, hvad der foregår i en helt konkret afgrænset praksis ’coffemorning’ som er et ugentligt samlingspunkt for flere danske expatkvinder, hvor man mødes og drikker kaffe sammen.

At opfinde hver dag på ny:

De udstationerede kvinder italesætter på meget forskellig vis, hvilke udfordringer de oplever undervejs i udstationeringen, hvilket kan siges at være situationsbestemt ud fra både familiemæssige forhold, kvindernes formål eller ønsker i relation til udstationeringen og graden af forberedelse. Det er fremtrædende, at der er mange forskellige betingelser i spil i forhold til graden af frustration. Overordnet er der dog mønstre i deres oplevelser, som de selv italesætter som identitetstab. Disse oplevelser er b.la knyttet til frustrationer omkring det at miste det fundament, som ellers i hverdagen giver mening, tryghed og genkendelighed- tabet af praksisser som før var rutimemæssige og velkendte og hvor de vidste, hvordan de skulle agere :

”Jeg fandt ud af, at jeg i den grad blev skåret af fra alt det, der havde været min verden i mange mange år, som er min verden med mit arbejde, med huset , med min søns skolegang, veninder (..) som jo nu pludselig forsvandt- det der sceneskift det slog virkelig hårdt og jeg havde ikke forestillet mig, at det ville blive så voldsomt”

Ovenstående illustrerer blot én ud af mange fortællinger, omkring de udfordringer, der blev fortalt igennem de tre måneder i Singapore. Med udgangspunkt i en undren over disse følelser af identitetstab- og med en nysgerrighed i forhold til at finde ud af, hvordan sådan et ’identitetstab’ kan undersøges på andre måder end de føromtalte- besluttede jeg med udgangspunkt i et praksisteoretisk perspektiv, at undersøge hvilke konkrete praksisser, der kan være med til at producere eller reproducere følelsen af identitetstab.

Et praksisteoretisk perspektiv:

Med et nyt teoretisk afsæt som det praksisteoretiske er det muligt at undersøge abstrakte begreber som ’identitetstab’ på en ny måde. Praksisteorierne er relationelle og den sociale orden etableres her gennem praksis og ses som en net af praksisser. Undersøgelsesobjektet er således praksis og ikke praktikeren – man flytter altså fokus væk fra individet. Det er er i dette perspektiv ikke individets overvejelser over egen situation eller ’identitetstab’ som abstrakt begreb, som er interessant- men derimod de praksisser individet udfører i sin hverdag, som kan have indflydelse på skabelsen eller reproduktionen af følelsen af identitetstab – som er relevant- ikke den udstationerede men udstationeringspraksisserne. Dette kan undersøges ved ikke at undersøge ”hvad” eller ”hvorfor” kvinderne oplever disse udfordringer men i stedet flytte fokus til feltets ”hvor” og ” hvordan” man ’gør’ identitetstab. Ifølge det praksisteoretiske perspektiv er det gennem det vi gør og det vi siger, at vi skaber sociale kategorier –det er gennem forhandlinger og gentagelser af andres ord og praksisser, at vi reproducerer eller forandrer den sociale orden.

” A practice is a set of doings and sayings organized by a pool of understandings, a set of rules and a teleoaffective structure” (Schatzki 2001-i Almlund et al 2011)

Med en praksisteoretisk analyse af konkrete praksisser kan man undersøge, hvilke forståelser, skrevne og uskrevne regler, samt normer for følelser, der er eksisterende i de forskellige praksisser, som udspiller sig, hvilket kan bruges i en vurdering af, hvilke praksisser, der kan understøtte eller besværliggøre en forandring.

Det er med udgangspunkt i dette perspektiv jeg foretog en praksisteoretisk undersøgelse af en helt konkret og afgrænset praksis ’coffemorning’ som er et sted hvor expatkvinderne har mulighed for at komme og hygge og drikke kaffe med hinanden én gang om ugen. Jeg vil i denne artikel ikke præsenterer hele det metodiske arbejde, som ligger bag undersøgelsen eller beskrivelserne af denne praksis. Mit mål med artiklen er at præsentere, hvordan det praksisteoretiske blik kan være med til at skabe en ændring af fokus fra individ til de omkringliggende praksisser.

Undersøgelsens analyse:

Ved at undersøge et abstrakt begreb som ’identitetstab’ med et praksisteoretisk perspektiv bliver det muligt at undersøge normativitet sociologisk og derved tydeliggøre, hvordan og hvor der kan opstå spændinger eller konflikter som kan give følelsen af identitetstab. I den konkrete praksis ’coffeemorning’-undersøges i mit projekt, hvordan kvinderne engagerer sig i coffeemorningpraksis og hvilke sociale konflikter der involveres i denne social performativitet.

Der er mange måder at engagerer sig i en praksis på, hvilket også er tilfældet på ’coffemorning’. Nogle er der for skabe netværk, andre for at få praktiske fif og nogen ser det som en mulighed for at have noget fast på det ugentlige program. Undersøgelsen viste, at der i praksissen er en del normative reguleringer, som finder sted mellem kvinderne. Dette foregår som en forhandling i spørgsmålet om, hvordan man skal ’gøre expatkvinde’. Nogle af kvinderne udtrykker, at de har behov for at søge arbejde, mens andre har en forståelse af, at man bare skal nyde livet og den luksus den nye tilværelse kan tilbyde, hvilket dermed skaber nogle spændinger.

”Når jeg sagde, at jeg savnede mit arbejde så var der hele tiden et kor af kvinder sagde NEJ pjat med dig-du skal da bare nyde at du ingenting skal lave- du skal da bare gøre sådan og sådan- du vil da eeeelske ikke at gå på arbejde”

Helt centralt for analysen er dog, at der overordnet er en forståelse af at ’coffemorning’ er et sted, hvor man siger og ikke siger nogle helt bestemte ting. Der er således samtaleemner, som går igen i praksissen og som er med til at skabe praksissens identitet, hvilket er de samtaleemner, som med kvindernes egne ord betragtes som overfladiske. På baggrund af de diskursive normative reguleringer opstår nogle tavse normative selvfølgeligheder om at ’coffeemorning’ ikke er et sted, hvor man fortæller, hvis man har det dårligt. Dette har en betydning for hvordan praksissen former sig, idet denne selvfølgelighed bliver så stærk, at det ikke er noget man sætter spørgsmålstegn ved når man er i praksissen, men blot er med til at reproducere og dermed ikke anfægter i praksissen.

”(..) og det er jo enormt tabu i de der expatmiljøer- har jeg fundet ud af- og sige…når man sidder til de der coffemornings og hvad filan man går til ”nå hvordan går det” så går det skide godt for alle og jeg kunne slet ikke forstå, at jeg var den eneste, der sad og havde det ad helvede til”

I analysen bliver det også tydeligt, at der i praksissen er en stærk oplevelse og forståelse af, at man ikke har noget til fælles med hinanden. Kvinderne indgår i nogle sociale praksisser, hvor de ikke engagerer sig på samme måde, som hvis de var derhjemme. Det som er tankevækkende er at disse forestillinger om, at de ikke har noget til fælles, må bygge på nogle antagelser, som ikke er underbyggede idet ’coffemorning’ jo netop ikke, ifølge kvinderne, er et sted, hvor man fortæller om sig selv men blot berører overfladiske emner omkring sådan noget som rejser, shopping. Dette betyder, at der i praksissen ikke åbnes muligheder for, at kvinderne kan samtale om noget dybere og dermed lære hinanden at kende og finde ud af, om der faktisk er nogle fælles interesseområder.

’Coffeemorning’ som praksis får således sin identitet, gennem det kvinderne siger og gør og kvinderne bliver dermed bærere af praksissen og med til at reproducere det som foregår i den. I spørgsmålet om, om ’coffemorning’ er med til at skabe eller opretholde følelsen af identitetstab, kan svaret være, at der i praksissen er nogle forståelser og normative reguleringer, som kan være uhensigtsmæssige, hvis man ønsker en praksis, hvor det skal være muligt at dele erfaringer, følelser og tanker- særligt hvis man kommer der for at få nogle lidt dybere venskaber og nogle kontakter, som kan være med til at skabe en større mening og glæde i udstationeringen.

Hvad kan praksisteorien?

Når man betragter et abstrakt begreb som ’identitetstab’ med et praksisteoretisk perspektiv er det således muligt at ’befri’ den enkelte for skyld, idet man ser på praksissen og ikke individet. Dette kan være nyttigt i et forandringsperspektiv idet man således kan undersøge, hvilke organisatoriske ændringer eller nye tiltag, der kan igangsættes i den enkelte praksis for at opnå et andet resultat. I tilfældet her, kunne det være hensigtsmæssigt, at forsøge at skabe en ny form for organisering omkring ’coffemorning’, som kan give mulighed for mere nuancerede samtaler mellem kvinderne således, at det bliver muligt for dem at lære hinanden at kende og derigennem sætte frø til skabelsen af identifikation –og måske dermed på mikroniveau, at nedsætte følelsen af identitetstab i en lille del af en tilværelse, hvor hver dag skal opfindes på ny.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

every anna

inspirational, every day life of a young, creative entrepreneur

SINGLEFISSEN

Et vindue til en ung singlepiges hverdag

Børn&Voksne

et alternativ til det vi plejer

Merichs Design

Boliginteriør/Dansk design

Artform Bygform

- rene linjer - arkitektur og natur, byggeri og design

Antonia Designs

Cozy Home Decor by Nichole Antonia

Beckers Maling

Her kan du finde inspiration til maling og tapeter

Susannas Verden

Norsk interiørblogg med pasjon for innredning i vintage, skandinavisk og ArtDeco stil

brinklercph

Design matters

aviajaspace

...."the soul within"

BUGI island

MY CREATIVE ISLAND IN A BUSY WORLD

SMJ Havedesign

Haverum, stil og indretning

Atelier Krogbeck

home · lifestyle · travel

Tankestarter

Kultur, Rejser,Bolig, Singleliv, Indtryk, Udtryk, Refleksioner og alt det imellem!

Pollock of Light

Twitter: @lluisbusse

%d bloggers like this: