Globalt mindset!

Fra global mindset som tænkning til global mindset som performance:

En betragtning af det globale mindset gennem et praksisteoretisk perspektiv.

DSC01887Denne artikel er skrevet i forbindelse med mit kandidatspeciale, som jeg skrev i samarbejde med danske ledere udstationeret i Singapore.

I denne artikel argumenteres for et skift i måden at begribe og undersøge det ‘globale mindset’. Bevægelsen går fra et fokus på den enkelte leders mindset til i stedet at anlægge et praksisteoretisk perspektiv, og dermed betragte dette mindset som aspekter af arbejdspraksisser.

Begrundelsen for dette skifte er et ønske om, i højere grad at kunne indfange den kompleksitet som er konstituerende for de globale arbejdspraksisser og således skabe en bevægelse væk fra det individorienterede fokus og den kompetencetænkningsdiskurs som er styrende for størstedelen af den nuværende begrebsliggørelse af ’global mindset’. Samtidig er det med den praksisteoretiske tilgang mere håndgribeligt for den enkelte leder eller medarbejder at forholde sig til det ´globale mindset´idet man her har fokus på det der faktisk foregår i hverdagens praksisser og ikke på svært tilgængelige og abstrakte teorier omkring de kognitive aspekter.

Et praksisteoretisk perspektiv bygger på en forståelse af den sociale orden som produceret og reproduceret gennem det vi siger og gør og de forståelser og engagementer som konstitueres gennem de praksisser, vi som mennesker er deltagere og bærer af. Dette perspektiv er således radikalt anderledes end det psykologiske og kognitive syn der præger feltet omkring global mindset. Det praksisteoretiske perspektiv åbner for en langt større horisont af forandringsmuligheder, idet der åbnes for, at der kan være flere aspekter end blot det enkelte individ, som kan have betydning for udviklingen af det globale mindset.

Intro:

Den moderne verden oplever en større kulturel, økonomisk, politisk og social forbundethed. Ligegyldigt hvor man befinder sig er man påvirket af globaliseringens kræfter. Grundet denne udvikling er der flere og flere organisationer og virksomheder som krydser nationale grænser og involverer globale virksomhedsaktiviteter. En af konsekvenserne af disse globale aktiviteter er udvidelse af diversiteten på arbejdspladsen.

I litteraturen omkring ledelse og samarbejde argumenteres for, at det med globaliseringen af erhvervslivet er blevet relevant at undersøge, hvordan man som leder kan lære ’at se’ og således få succes i arbejdet med andre fra fundamentalt forskellige baggrunde i ukendte kontekster. Forfattere som bl.a Gupta & Govindarajan og Mansour Javidan påstår, at ledere, der arbejder i internationale sammenhænge behøver en specialiseret måde at tænke på i forhold til de omgivelser, hvori de opererer- et såkaldt “globalt mindset.”

Global mindset:

Generelt har konceptet omkring ’mindset’ gennemgået en udvikling fra et organisatorisk, strategisk og strukturelt fokus til et fokus på de psykologiske og kognitive dimensioner. Begrebet global mindset er defineret og begrebsliggjort på mange forskellige måder, og kan derfor betragtes som en ’flydende betegner’ som forskellige diskurser og positioner kæmper om at indholdsudfylde. Dog er der gennem definitionerne et generelt fokus på det individ og kognition med meget få bidrag som inddrager de relationelle konstruktioner. Studierne blander analyseniveauer og er i deres konceptuelle ramme afgrænset fra at kunne sige noget om sammenhængen mellem kultur, ledernes arbejdspraksisser og organisatoriske forhold.

Som en konsekvens af den store inkonsistens og tvetydighed i feltet har Mansour Javidan og kollegaer operationalisereet begrebet ’globalt mindset’ multidimensionelt som tre teoretisk fremstillede individuelle kendetegn: intellektuel kapital, social kapital og psykologisk kapital:

Intellektuel kapital repræsenterer det kognitive aspekt som er global forretningsforståelse, kosmopolitisk livssyn og kognitiv kompleksitet. Intellektuel kapital giver indsigt i lokale, regional, politiske, sociale og etniske grupper som er med til at forme den kontekst man er i

Psykologisk kapital repræsenterer det affektive aspekt. Der er her tale om passion for diversitet, søgen efter eventyr og at have selvsikkerhed. Denne kapital refererer til en positiv psykologisk profil, og passion for interkulturelle møder. I denne kapital findes nysgerrigheden omkring mennesker i forskellige dele af verden og hvordan de gør ting forskelligt og lysten til at lære om og håndtere mennesker fra andre lande og regioner

Den sidste kapital er den sociale kapital som repræsenterer det adfærdsmæssige aspekt i forhold indenfor og udenfor virksomheden. Der er her fokus på den enkelte leders evne til at handle på en måde som kan være gavnlig for skabelsen af tillidsfulde relationer med mennesker fra andre steder i verden. Fokus er her på interkulturel empati, interpersonel indflydelse og diplomati.

På baggrund af ovenstående lyder definitionen på global mindset som følgende:

”an individual`s ability to influence individuals, groups, organizations, and systems that are unlike him or her or his or her own” (Javidan. M & Teagarden. M.)

En problematisk tilgang:

Den kompetence tænkning, som er styrende i teorierne omkring global mindset har tendens til at repræsentere individuelle aktører som handlende i isolation fra andre individer og sammenhænge. Det antages, at det er muligt at opnå den nødvendige ydeevne ved at opfylde de opstillede krav som definerer og stadfæster et ’ideelt globalt mindset’ hvilket det i øvrigt antages er muligt at måle, vurdere og evaluere.

Tænkningen omkring global mindset kan siges at være præget af en lineær kobling mellem intention og adfærd, hvilket er en tendens som ses i organisatoriske tilgange som tager udgangspunkt i de såkaldte ABC- og portfoliomodeller som argumenterer for at individets (A)ttitude (værdier og normer) fører til en særlig måde at opføre sig på (B)ehaviour som individet vælger (C)hoose at indføre i en kontekst.

Udfordringer ved denne måde at forstå global mindset på ligger i den kausale tænkning og at man på individniveau sætter det psykologiske og de mentale tilstande i forgrunden, hvilket fører til et fravær af fokus på kontekst, relationer og helhed som betyder, at den enkelte deltager fremstår som ’isoleret’ fra en større helhed-dekontekstualiseret og statisk. Der tages i disse tilgange ikke højde for de kapaciteter de enkelte praksisser stiller til rådighed i mobiliseringen og udviklingen af det globale mindset- hvilket ekspliciteres i nedenstående citat:

”The new competitive advantage of global coroperations lies in their ability to shape the minds and actions of their employees to ensure performance” (Javidan. M. Et al.)

Viden betragtes generelt, i flere af Global mindset-teorierne og definitionerne af global mindset, ud fra et funktionalistisk perspektiv der sammenkæder viden og handling, idet der argumenteres, som eksemplificeret ovenfor, for at virksomheder opnår og fastholder konkurrencefordele, hvis der udvikles et globalt mindset: global mindset og den viden dette mindset kræver diskuteres således ud fra de resultater denne viden medfører og ikke med udgangspunkt i de processer, som definerer eller skaber denne viden.

Med et praksisteoretisk perspektiv er det muligt at opponere mod den forståelse, at det enten er individet eller systemet som er kilden til ’agency’ men i stedet acceptere at begge aspekter mobiliseres konstant og at menneskelig handling og interaktion er der, hvor de to mødes og kan skabe forandring. Det bliver således muligt at betragte det globale ledelsesarbejde og globale mindset ud fra de situerede praksisser og processer som ledelsesarbejdet udfoldes i.

Et praksisteoretisk perspektiv:

Praksisteori kan i store træk opdeles i to generationer. Den første generation af forskere som har udviklet den praksisteoretiske tænkning, er forskere som bl.a. Wittgenstein, Pierre Bourdieu, Anthony Giddens, Harold Garfinkel, Michel Foucault, Rouse, Bruno Latour, Ron Scollon og Judith Butler.

Overordnet er der i praksisteorierne enighed om, at udøvelsen af sociale aktiviteter og handlen er i centrum og at individer eller grupper ikke skal ses som separate isolerede enheder, men som et felt af relationer eller med Schatzki’s begreb ’bundter af praksisser’ – praksis er desuden kilden til mening og normativitet.

Grundantagelserne:

Grundantagelserne i praksisteorien er en placering af det sociale i performative processer og en forståelse af, at det er i praksisser, at den sociale og individuelle mentalitet og aktivitet er organiseret, både den sociale orden og individualiteten er et resultat af praksis. Det er gennem det vi siger og gør, gennem gentagelser og forhandlinger af andres ord og praksisser, at vi reproducerer eller forandrer det sociale, hvilket sker via et netværk af praksisser.

Ifølge Shatzki er en praksis defineret som følgende:

’A practice is a set of doings and sayings organized by a pool of understandings, a set of rules and a teleoaffective structure’(Jensen. I i Almlund et al 2011)

Ifølge Schatzki genkendes en praksis som en række af handlinger og aktiviteter ’sayings and doings’ , forståelser, regler og teleoaffektive strukturer. Med forståelser menes, det vi siger og gør, når vi udfører praksis; f.eks. det der siges og gøres, når der holdes medarbejderudviklingssamtaler, holdes frokost, gøres forhandling og repræsentation eller holdes møde med hovedkontoret. Med forståelser menes de konkrete og mere abstrakte opfattelser af, hvad en praksis er og hvordan den skal udføres. Som eksempelvis, hvad det betyder at ’udvikle lederskab’, ’skabe tillid til medarbejderne’ eller lave ansættelsessamtaler. Regler kan være både de skrevne og uskrevne, guidelines og instruktioner i forhold til hvordan praksissen skal udføres. Teleoaffektive strukturer henviser til de normative følelser som knyttes til praksissen, ikke i relation til det enkelte individ, men til de følelser det findes passende at udtrykke i eksempelvis mødesituationer (Jensen. I. 2008). Desuden er en praksis konstitueret af en samling af opgaver og projekter, som benyttes til at opnå det ønskede samt en ’materiel enhed’ -de materielle redskaber som computere, videokonferenceudstyr, telefoner og tvskærme.

Krop og materialitet er ifølge praksisteorierne en stor del af den sociale orden og kroppen anses ikke for blot at være et instrument til handling, idet praksis forstås som selve den rutinerede kropslige handling. Ifølge Shatzki er det materielle en del af den sociale orden, og kan derfor have betydning for vores sociale eksistens (Ibid). I en analyse af en organisatorisk praksis er det et åbent empirisk spørgsmål, hvor meget betydning det kropslige og materielle får i relation til den valgte vidensinteresse.

Det at tale ses i praksisteorien som en kropslig handling men den diskursive praksis har ikke forrang i forhold til andre sociale praksisser og skal derfor i et praksisteoretisk perspektiv studeres sammen med andre former for sociale og materielle praksisser.

Individet og individets identitet er ikke i praksisteorien interessant. Det er ikke interessant at tale om udvikling af ledelse eller ’global mindset’ kompetence i relation til det enkelte individ og individets intentioner og forståelser tilhører ikke individet, men skabes gennem praksisser.

Individet er bærer af praksis og anses for at være et krydsfelt af de mange forskellige praksisser, som det indgår i i hverdagen og det er således også her kimen til forandringer skal findes. Forskellige praksisser kan derfor udfordre og krydse hinanden, f.eks. når man som leder af globale teams skal stå til rådighed hele døgnet og samtidig ønsker at være en god ægtefælle og far og være nærværende i ’familiepraksisser’.

Viden er i et praksisteoretisk perspektiv ikke noget, som kun findes i den enkeltes hoved. At vide er noget folk gør sammen i alle aktiviteter, i organisationer når folk arbejder sammen. Begrebet ’praksis’ er det, som sammenkobler ’at vide’ med ’at gøre’. I praksisteoretisk perspektiv opstår kognition og meningsskabelse fra de praksisser, som udføres i en organisation. Tanken er derfor markant anderledes end at se organisatorisk adfærd og organisatoriske fænomener, som noget der opstår i ’mindsettet’, tankerne eller hjernen hos det enkelte individ som det gøres i teorierne omkring global mindset. Meningsskabelse og viden er i forgrunden, men de er placeret i det materielle og de diskursive handlinger, krop, vaner, bekymringer, optagetheder som udfylder det organisatoriske liv hos deltagerne.

Fra mindset til performance:

Med brugen af det praksisteoretiske perspektiv vil det være muligt at undersøge processen og ikke kun indholdet i de kompetencer som nævnes hos Mansour Javidan i global mindset projektet. I det praksisteoretiske perspektiv vil man flytte fokusset fra lederen, til ledernes arbejdspraksisser. Det praksisteoretiske perspektiv giver mulighed for at undersøge et abstrakt begreb som ’global mindset’ sociologisk ved at forholde sig til, hvilke ledelses-og samarbejdspraksisser der åbner op for mulighedsbetingelser i det at ’gøre global ledelse og samarbejde med global mindset’ og dermed forankre begrebet i noget konkret. På denne måde beskæftiger man sig med proces og ikke indhold. ’Leder med globalt mindset’ er dermed ikke noget man som individ er, men noget man gør socialt.

Fokus på praksis er, fraværende i den eksisterende forskning og litteratur, hvor det centrale er, hvad den enkelte leder eller organisation skal kunne for at have succes i det internationale felt, hvormed der ikke foregår nogen tilkobling til de konkrete handlinger, som udspiller sig i ledernes arbejdsliv.

I et praksisteoretisk perspektiv undersøges, hvordan praksisserne skaber muligheden for, at der kan ledes, eller samarbejdes med et globalt mindset og hvordan lederens sociale repertoire kan være medkonstituerende for netop disse praksisser.Der er med udgangspunkt i dette perspektiv i høj grad fokus på et ’hvor’og ’hvordan’ og ikke på intentionen ’hvorfor’. Ved at sammenkoble undersøgelser af arbejdspraksis med undersøgelser af organisering og forståelse, vil det være muligt at gøre viden og det globale mindset til et observerbart fænomen og dermed opnå en forståelse af den organisatoriske virkelighed, hvori ledelse og samarbejde udføres.

Med dette perspektiv er det muligt at opponere mod den forståelse, at det enten er individet eller systemet, som er kilden til ’agency’, men i stedet acceptere at begge aspekter mobiliseres konstant og at menneskelig handling og interaktion er der, hvor de to mødes og kan skabe forandring.

På baggrund af ovenstående, vil man ved et skifte eller ved at supplere den nuværende globale mindset-tænkning med en praksisteoretisk forståelse, kunne opnå en større spændvide i de muligheder, der er i et udviklings- og forandringsperspektiv. Argumentationen bygger på antagelsen om, at hvis det globale mindset betragtes som aspekter af sociale praksisser og defineres som noget, der kan tilhøre og opstå gennem en tekstur af situerede praksisser i en organisatorisk kontekst, så er det netop også her at forandrings-og udviklingspotentialet kan findes og udvikles og ikke hos det enkelte individ alene.

Skrevet af: Benita Muhlig Hou Larsen: Cand. Mag. Læring og forandringsprocesser i internationale organisationer: institut for læring og filosofi.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

every anna

inspirational, every day life of a young, creative entrepreneur

SINGLEFISSEN

Et vindue til en ung singlepiges hverdag

Børn&Voksne

et alternativ til det vi plejer

Merichs Design

Boliginteriør/Dansk design

Artform Bygform

- rene linjer - arkitektur og natur, byggeri og design

Antonia Designs

Creative handcrafts and DIY by Nichole Antonia

Beckers Maling

Her kan du finde inspiration til maling og tapeter

Susannas Verden

Norsk interiørblogg med pasjon for innredning i vintage, skandinavisk og ArtDeco stil

brinklercph

Design matters

aviajaspace

...."the soul within"

BUGI island

MY CREATIVE ISLAND IN A BUSY WORLD

SMJ Havedesign

Haverum, stil og indretning

Atelier Krogbeck

home · lifestyle · travel

Tankestarter

Kultur, Rejser,Bolig, Singleliv, Indtryk, Udtryk, Refleksioner og alt det imellem!

Change Coach DK

Careers guidance, mentoring and coaching services to the expatriate and English speaking community in Denmark

Matt on Not-WordPress

Stuff and things.

%d bloggers like this: